Telefon: 44 48 06 16

Autoriseret kloakmester | Autoriseret gas- og vandmester

Professionel kloak og VVS-installatør med fokus på kvalitet

​Telefon: 44 48 06 16​

Regnvand

Regn & Spildevand

Klimasikring og håndtering af regnvand handler både om bolig (indendørs) og matrikel (udendørs), så problem og løsning afhænger både af faktorer som boligens og grundens beskaffenhed, jordbundsforhold og beliggenheden og så selvfølgelig ejerens ønsker til resultatet. Men som boligejer er der meget, du selv kan gøre for at klimasikre din matrikel og din bolig fra kælder til kvist og dermed minimere risikoen for oversvømmelser.

Nedenfor kan du se en liste over de mest effektive og forebyggende foranstaltninger mod oversvømmelse og vand i boligen. Listen er ikke udtømmende, og hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der passer til din bolig, er det en god idé at kontakte din lokale kloakmester eller Boligejernes Videncenter Bolius, og få dem til at hjælpe dig med at vurdere, hvilken løsning du skal vælge for at undgå problemer med vand i bolig. Der er også en liste over løsninger, hvor du kan være med til at reducere belastningen på kloaksystemet. Det er en god ide at tale med en anlægsgartner om, hvilken løsning der er bedst.

Højvandslukke
Et højvandslukke beskytter din bolig mod vand fra kloakken under skybrud. Under daglig drift passerer spildevandet forbi højvandslukket. Ved skybrud (opstemning i kloakken) lukker højvandslukket automatisk, så der ikke kan strømme vand ind i boligen. Der findes flere typer højvandslukke, som både kan placeres inden for og uden for huset. Det anbefales, at du rådfører sig med en kloakmester om, hvilken type der passer bedst til din bolig.
Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester, og et højvandslukke koster typisk 8.000 – 30.000 kr. at få monteret. De billigste typer er normalt dem, der sidder på de dele af kloaksystemet, hvor der ikke er tilsluttet wc til kloakken. Dertil kommer gravearbejdet og i en del tilfælde efterfølgende reparation af kældergulvet, samt eventuel omlægning af ledningssystemet, så regnvand fjernes bag højvandslukket. Et højvandslukke skal jævnligt vedligeholdes, fordi der ikke må sidde snavs i lukkemaskinen.

Tidligere kunne man også installere såkaldte tilbageløbsstop. Betegnelsen tilbageløbsstop findes ikke længere, men det er stadig muligt at få højvandslukker, der monteres uden for bygninger.

Pumpebrønd
En pumpebrønd kan altid hjælpe dig af med spildevand, selv når kloakken er fyldt op. Brønden placeres, så det spildevand fra kælderen, der skal pumpes, løber til denne brønd. I brønden sidder en pumpe, som pumper vandet videre til kloakken. Selv når kloaksystemet er overbelastet, kan vandet pumpes videre, og du kan stadig komme af med dit vand.

Pumpebrønden regnes som den mest effektive løsning på problemet med vand i kælderen, men de er også ret dyre. Arbejdet skal udføres af en autoriseret kloakmester, og ifølge Bolius koster en pumpebrønd ca. 60.000 kr.

Omfangsdræn
Et omfangsdræn kan sammenlignes med en nedgravet tagrende, som ligger langs husets fundament og ydermur og leder overskydende vand væk. Det kan være en god idé med et omfangsdræn, hvis du kan se og mærke, at fundament og sokkel suger fugt til sig på grund af for meget vand op ad huset. Hvis du har haft oversvømmelse med rent vand (ikke kloakvand) i kælderen, er det et tegn på, at du har brug for et dræn omkring huset. Omfangsdrænet leder vandet væk fra jorden og fører det til en regnvandsbrønd og videre til kloak og afløbssystem.

Du skal have fat i en autoriseret kloakmester, når du vil etablere et omfangsdræn, men du kan ofte selv gøre meget af arbejdet og tætne kælderen udefra. Det er vigtigt, at du kun fjerner jorden på et kort stykke ad gangen. Graver du for meget af væggen fri på én gang, kan væggen kollapse, fordi jorden ikke længere støtter huset godt nok.

Ifølge Bolius koster et omfangsdræn ca. 5.000 – 10.000 kr. pr. meter alt afhængigt af jorden, dybden, og hvor meget af arbejdet man selv udfører.

Nedsivningsløsninger:
Faskine
En faskine er en slags kasse eller et hulrum i jorden fyldt med sten eller lignende, som regnvandet fra taget på en bygning ledes hen til. Faskinen fungerer som et midlertidigt depot for vandet, lidt ligesom en meget mindre udgave af et regnvandsbassin. Fra faskinen synker regnvandet ned i undergrunden uden om afløb og kloaksystemet, og da vandet nu bidrager til grundvandet, er der dobbelt gevinst. Den klassiske faskine er et hul i jorden fyldt med natursten, men i dag fyldes hullet af letklinker eller plastkasetter, så faskinen ikke skal være så stor. En faskine kræver vedligeholdelse for at blive ved med at virke.

Om du må lede regnvandet fra husets tag til en faskine, og hvor stor den skal være, er en kompliceret sag. Det afhænger af faktorer som jordens evne til at opsuge vandet, hvor højt grundvandet står, risiko for forurening af drikkevand med mere. Derfor skal du have kommunens tilladelse.

En faskine aflaster kloaksystemet, og det er årsagen til, at flere kommuner stiller krav om, at der for eksempel skal være faskiner i nye boligområder. For at fremme anvendelsen af faskiner tilbyder nogle kommuner også at tilbagebetale bidraget for tilslutning af regnvand til kloaksystemet, hvis man etablerer en faskine.

Grønt tag
Et grønt tag er et tag med planter som tagbelægning. De fleste grønne tage er enten beplantet med græs eller stenurter. Grønne tage har den fordel, at de optager cirka halvdelen af den regn og anden nedbør, der falder på taget. Dermed kan du aflaste kloakken, så den ikke skal bortlede så meget vand som ellers. Når nedbøren ledes ned i kloakken i et mere jævnt tempo, nedsættes risikoen for, at kloakken løber over, så der kommer oversvømmelse af hus og kælder. Det er en effektiv måde at aflaste kloaksystemet på, selvom det naturligvis ikke fjerner alle problemer, hvis vandet vælter ned i ekstreme mængder på kort tid.

Inden du etablerer et grønt tag, er det meget vigtigt at få undersøgt, om husets bærende vægge og tagkonstruktion er stærke nok til at bære vægten af det grønne tag. Taget kan lægges på flade tage og tage med hældning på højst 30-32 grader. Måtterne med urter eller planter vejer fra cirka 50 -cirka 120 kg. per. kvadratmeter afhængigt af hvilken type plantesammensætning, der er tale om. Du skal også tjekke, om det overhovedet er tilladt at vælge et grønt tag som tagmateriale i dit område. Det kan du finde ud af ved at kontakte kommunen og tjekke dit skøde.

Regnvenlig indkørsel
Fliser forhindrer regnvandet i at nå ned i jorden. Derfor er det ofte en god ide at erstatte dem helt eller delvist med en overflade, som vandet kan trænge igennem. Du kan for eksempel vælge en belægning af grus, perlegrus, granitskærver, stenmel eller lignende. Disse belægninger er jævne og stabile, så du kan parkere din bil på dem uden problemer.

En anden mulighed er at lægge fliserne om, så de ligger med brede fuger på en bund, der tåler vand. Og skal du til at lægge helt ny indkørsel, kan du vælge at lægge skærver eller græsarmering, som er belægningssten med hulrum, hvor der kan vokse græs, og hvor vandet kan trænge ned til jorden. Der findes flere forskellige typer græsarmeringssten af beton eller rammer opbygget i plast. Fælles for dem er, at de er lige så stabile og holdbare som almindelige belægningssten, selvom de næsten får belægningen til ligne en almindelig græsplæne.

Det er hverken dyrere eller mere besværligt at anlægge en grøn og regnvenlig indkørsel, hvor regnvandet kan sive ned i jorden i stedet for at ende i overbelastede kloakker. Men husk, at der er regler for, hvor stor en del af grunden, du må befæste.

Regnbed
Med et regnbed i haven sørger du for, at der løber mindre vand til kloakken. I stedet siver regnen ned i jorden og fordamper.

Regnbeddet skal anlægges et lavt sted mindst 5 meter fra hus og skel. Mellem tagnedløb og bed lægger du en tæt rende. Bedet graver du for eksempel 60 centimeter dybt. Fyld 20 centimeter grus eller sand i bunden og derefter 20 centimeter af den muldjord, du gravede op. Så har du et bed, der ligger 20 centimeter under niveau, og suger regnvandet til sig. For at være sikker på, at du opnår en god nedsivning af vandet, er det en god ide at blande sand eller grus i regnbeddets jord. I regnbeddet kan du sætte planter, som tåler, at jorden i bedet veksler mellem at være meget fugtig og i perioder måske næsten tør. Det kan være blomsterplanter som for eksempel gul iris og løvefod, prydgræsser, buske og træer som for eksempel solbær, pil eller birk. Du kan også fylde beddet med sten.

Et regnbed hjælper dig ikke kun med at kontrollere, hvor regnvandet ophober sig i din have. Det kan også være et dekorativt element i haven og forbedre levevilkårene for fugle og smådyr.

Som grundejer skal du have en såkaldt nedsivningstilladelse af kommunen, før du etablerer et regnbed. Det skyldes, at der er afstandskrav til drikkevandsboring, og at kommunen altid vil undersøge, om der findes oplysninger om jordforureninger på din grund. I flere kommuner kan du få refunderet en procentdel af det, du har betalt for at blive koblet til kloaksystemet, hvis du etablerer et regnbed.

Regntønde
En hurtig og nem måde at lette presset på kloakken og få glæde af regnvandet er at stille en regnvandstønde op på din grund. Når den er tom, tager den imod de første 200 liter fra nedløbet og kommer der mere, ryger det videre til tagbrønd og kloak.

En enkelt tønde rækker ikke langt ved skybrud, men hvis mange husejere har flere tønder, kan det få betydning. Regnvandet kan bruges til havevanding, bilvask med mere, og dermed sparer du på grundvandet og pengepungen.

De fleste tønder kan rumme 200-300 liter regnvand, men du kan få regnvandsbeholdere helt op til 1000 liter.

Vurderet ​4,4 / 5 stjerner på baggrund af 7 anmeldelser på Facebook

Aladdin VVS   •   CVR: 30909992 •   ​Orehøjvej 7, Kirke værløse, 3500 Værløse   •   Telefon - 4448 0616   •   E-mail - aladdin@aladdin.dk